Er du nærværende og passioneret, og vil du være med til at sætte dit præg på din arbejdsplads? Vi leder efter personale, som sammen med os vil forme og løfte vores restaurant og bidrage til, at vi bliver en af indre Københavns foretrukne spisesteder.

Her kan du læse mere om de forskellige ledige stillinger hos restaurant Levi.
Vi modtager og behandler alle ansøgninger løbende.

TJENER

Som tjener hos Levi er du indbegrebet af gæstens møde med os. Du er bindeleddet mellem køkken, bar og gæster, og det er dig, der orkestrerer gæstens oplevelse fra ankomst til afregning. Derfor ser vi gerne, at du er løsningsorienteret og konstruktiv af natur. Du har ja-hatten på, og du har let til smil. Du har måske erfaring med a-la-carte-service samt grundlæggende kendskab til råvarer og vin. Er du en uerfaren tjenerspire med lysten til at lære, og har du go to-attitude, skal du endelig række ud til os alligevel – måske er det her, du skal vokse! Vi ansætter både tjenere til fuld- og deltid.

ANSØG HER

BARTENDER

Som bartender hos Levi spiller du en central rolle for stemningen i restauranten. Vores bar er placeret med udsyn til hele restauranten. Derfor ønsker vi bartendere, der tør indtage scenen, og som forstår at være ydmyge og personlige i relationen med gæsterne. Barens udvalg er en naturlig forlængelse af vores køkken, hvor vi arbejder med inspiration fra det italienske og japanske. Har du styr på Amaro, Vermouth, Sake og Japansk whiskey, og ved du, hvordan en klassisk Negroni smager, når den er allerbedst? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi ansætter både bartendere til fuld- og deltid.

ANSØG HER

VÆRTINDE / VÆRT​

Restaurant Levi åbner meget snart og vi har brug for dig der kan levere Levi stemningen til gæsterne. Værtinden/værten spiller en central rolle. Du er den der styrer flowet af gæster i restauranten. Optimere vores booking system. Du tager imod gæsterne, følger dem til bordet og overholder bookingtider. Det er vigtigt at du har højt humør, et smil på læben og er udadvendt. Samt er god til at bevare et køligt overblik over hele restauranten.

ANSØG HER

FAGLÆRT KOK​

Vores køkken er i konstant udvikling. Vi eksperimenterer med mødet mellem det italienske og det japanske, og hver uge byder vi vores gæster velkommen til en ny menu præget af sæsonens bedste råvarer. Som kok hos Levi er det derfor essentielt, at du er nysgerrig og legende i dit arbejde med råvarer og smage, såvel som at du har et godt kendskab til begge madkulturer. Vi er et travlt og ambitiøst køkken med et internationalt hold, hvorfor det er afgørende, at du er en excellent holdspiller – også på engelsk. Er du udlært kok, og vil du være med til at gøre Levi til et sted, man husker for delikate smagsoplevelser? Så glæder vi os til at høre fra dig!

ANSØG HER

Vi mener god mad bør være let at forstå. Det vigtige er nemlig SMAGEN.

Dén vil vi formidle uhøjtideligt og ukompliceret til vores gæster såvel som vores personale.

RESTAURANT LEVI – HVEM ER VI?

Vores restaurant ligger i den travle bymidte i København K, som gør, at vi altid har fuldt hus. Vi elsker vores gæster – at snakke med dem, lytte til dem og gå på opdagelse sammen med dem. Vi tror på, at god service opstår i samspil mellem personale og gæster, og derfor er det afgørende, at vi føler os godt tilpas blandt gæsterne. Mange af de besøgende er turister, men en del er også tilbagevendende gæster, der bruger byen aktivt i deres dagligdag. Fælles for dem er, at de jagter den gode smag – præcis ligesom vi gør.

Forhåbentlig finder de den hos os. Vi har nemlig en kæmpe passion for at finde den gode smag og servere den med kærlighed. Vi har en uprætentiøs tilgang til vin og mad, og det er vores ambition, at god mad ikke behøver være så svært at forstå. Det vigtige er SMAGEN. Dén vil vi formidle uhøjtideligt og ukompliceret til vores gæster såvel som vores personale. Men den gode smag begrænser sig ikke til maden. Smukke omgivelser og sans for den lille ekstra er i vores optik god smag, og derfor har vi indrettet restauranten med internationalt design og interiør i høj kvalitet.

Du vil møde en nysgerrig og legesyg kultur, hvor dét at gå på opdagelse i hhv. det japanske og italienske køkkens mange spændende smage er omdrejningspunktet. Vores vinkort er stort, og vores sommelier er fuld af viden om de mange flasker. Her er der mulighed for at vokse og lære!

Er du på udkig efter et job på en restaurant i København K, kunne Levi være stedet for dig. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål er til velkommen til at kontakte os pr. mail work@restaurantlevi.dk